Klasserumsoptagelsen kan give mening

Klasserumsoptagelse eller “feltoptagelsen”

Forleden skrev jeg et indlæg her på bloggen om “den sterile optagelse” eller studieoptagelsen. I sagens natur, så er dette selvfølgelig ikke den eneste måde, hvorpå man kan lave videooptagelser. Roland og jeg har i “Flipped Learning – mere end bare video” (s. 105-112) præsenteret vores bud på en opdeling af (nogle) videotyper. I denne artikel vil jeg se nærmere op den type, som vi i bogen har kaldt for “In medias res” eller “klasserumsoptagelser”.

red-camera-iconOptagelse i felten betyder i bund og grund at man gør som man plejer i forhold til undervisning og optager en sådan autentisk lektion eller forelæsning. Det betyder at underviseren modtager konstant feedback fra eleverne, også selvom de ikke siger noget rent verbalt. I et almindeligt klasserum kan læreren opsamle små henvisninger eller meningstilkendegivelser fra deltagerne, som de end ikke selv er klar over, at de udsender visuelt og auditivt. Verbal kommunikation handler også om ubetydeligheder som pauseringer, tonefald og øjenkontakt. Mennesket er generelt yderst kompetent ud i det at afkode og udtrykke sig selv via gestikulationer, mimik og naturligvis samtale. Vi har en helt naturlig evne til at afkode og tolke en ekspressiv fysisk sfære indeholdende naturlige interpersonelle afkodninger af face-to-face udtryk, tale, toneringer, stød, håndbevægelser etc. Det betyder, at underviseren i en klasserumsoptagelserne bliver i stand til at vurdere, om der i situationen er brug for gentagelser, uddybninger af det sagte, flere metaforer eller andet. Det betyder i teorien også, at undervisningssituationen senere på video vil forekomme mere ægte eller lig en traditionel undervisningssituation end den sterile (Fritze & Nordkvelle, 2003).

Der er dog en række forbehold, som også skal tages i betragtning i denne sammenhæng. Det er vigtigt at selve teknikken beherskes, idet teknisk dårlige videoproduktioner med uskarpe og fejlbelyste billeder kan være anledning til misforståelser og andre problemstillinger, idet væsentlige billeddetaljer muligvis ikke kommer frem og dermed skaber visuel frustration frem for en visuel optimal formidling. Selvom vi i dag har gode bredbåndsforbindelser, så er det stadig sådan, at vi komprimerer videoen for at kunne streame den eller for at kunne distribuere den hurtigt og nemt. Det betyder også, at videoerne kan ændre sig således at billedet af virkeligheden også ændres. Om end det kun er ganske lidt og ganske subtilt, så er det alligevel så meget, at vi er i stand til at opfatte forvrængningen enten bevidst eller ubevidst, og dermed kommer vi til at anskue personen fremfor mediet med negative præferencer.

Eksempelvis giver responsforsinkelser i lyd anledning til, at den person som taler vil blive opfattet som kognitivt eller intellektuelt ”langsom”. Asynkrone mundbevægelser på grund af massiv videokompression vil blive opfattet som om, personen er mindre troværdig og problemer med fokusering på grund af uhensigtsmæssigt placering af kamera betyder, at personen vil blive opfattet som uvenlig (Milton, 2003). Denne negative gengivelse af en person, som ikke er til stede fysisk i rummet hos eleven kan skabe negative følelser for personen og fornemmelsen af, at man taler med en langsomt tænkende og mentalt forstyrret person (Egido, 1988). Samtidig viser studier, at stemmen har stor betydning for dybden af læring, koncentration og engagement når en elev tilgår en video eller et multimedieprodukt (Mayer, Sobko & Mautone, 2003) idet menneskets stemme er befordrende for læringsdybden ved menneske-computer interaktioner, hvor der er taget højde for sociale signaler, fordi den lærende hurtigt vil begynde at opfatte sin kommunikation med computeren eller videoen som en social kommunikation.

Interaktion kan være problematisk

red-talk-iconEn anden problemstilling er måske lidt overraskende, men Roland og jeg har observeret at den interaktion, som mange lærere synes godt om i et klasserum kan vise sig at være et problem…
Når de elever som er tilstede ved optagelsen stiller opklarende spørgsmål, rækker hånden op eller afbryder på anden vis, så viser det sig at de elever, som senere ser videoen opfatter disse afbrydelser som upassende eller blot irriterende. De kender ikke nødvendigvis de elever som optræder i videoen, de ville have stillet andre spørgsmål eller de har ikke behov for netop de uddybninger og forklaringer, som kommer frem i videoen etc. Det er altså ganske vanskeligt at lave en “generisk” klasserumsoptagelse, som ikke har disse (ellers meget naturlige) forstyrrende elementer.

Traditionelt er enhver ”ægte” undervisningssituation båret af muligheden for kvalificeret feedback og kommunikation mellem lærer og elev. Denne feedback skal være både auditiv og visuel for at tilgodese den mellemmenneskelige interaktion, hvor der er mulighed for at se og tolke alt fra ansigtsudtryk, mundbevægelser og kropsholdning til stemmeføring. I en almindelig undervisning vil en lærer altså kunne både se og høre, om eleven forstår ved at denne tilkendegiver sin accept ved små nik og små udtryk som smil og små ord og lyde som “jo”, “mmm” etc. I videoen er der risiko for, at den tynde og subtile kommunikation drukner i teknikkens begrænsninger på grund af manglende båndbredde, lydforsinkelser og alt for små billeder (Farrel, Maureen et al. 2002). Og den elev som senere ser videoen ville muligvis ikke stille de samme spørgsmål, havde måske allerede forstået det som skulle uddybes eller har blot vanskeligt ved at høre det spørgsmål, som eleven stiller, fordi vedkommende ikke er forsynet med en mikrofon som læreren (forhåbentligt) er det. Selve undervisningens dramaturgi og iscenesættelse er altså uhyre vigtig – det er eksempelvis nødvendigt tydeligt at kunne høre alle deltageres spørgsmål og svar, hvis der er tale om en dialogisk undervisning. Ofte vil man uvilkårligt placere mikrofonen hos underviseren, og denne vil man kunne høre tydeligt, mens eleverne vil være vanskelige at høre. Derved bliver den levende interaktion i klasserummet en kilde til frustration og irritation for den, som senere skal se (eventuelt dele af) undervisningen eller forelæsningen.

En anden basal og grundlæggende forhindring, som vi via interviews har hørt gentagne gange er at klasserumsoptagelsen kan være fremmedgørende eller blive opfattet som om at man som seer ikke er den “rigtige” modtager. En optagelse som er lavet i en anden eller en gammel klasse kan for nye eller andre elever forekomme uvedkommende, da der på optagelsen ikke optræder kendte ansigter eller kontekster, som eleven har umiddelbar ejerskab til.

Fordele – $, KR og €

DollarsEn helt stor fordel ved felt-optagelserne er, at de ressourcemæssigt og økonomisk ikke koster meget. Man vil kunne optage lektioner i ét undervisningsår og så genbruge dem det næste, eller man kan optage et hold og genbruge på et andet, hvis man har parallelhold. Det betyder, at der er en stor nemhed og en stor økonomisk besparelse ved, at man ikke skal afsætte specifikke ressourcer til at lave videoerne.

Man kan argumentere, at fagter og ansigtsudtryk som en helt naturlig ting også er present ved traditionel tilstedeværelsesundervisning eller forelæsning, men undersøgelser viser også, at vi i sådanne rum lader os forstyrre af uvedkommende ting, som at se ud af vinduet, kigge på hende den søde og generelt lader tankerne flyve.

Den store forskel i denne sammenhæng er, at man i en realtids-forelæsning eller undervisning ikke har mulighed for at pause det sagte, samle sig og så gå i gang igen. Når tankerne flyver, så har man mistet det sagte (Cross, 2011; Paulsen & Tække, 2008).

Dig?

Hvad med dig og dine erfaringer? Hvis man læser ovenstående, så er der ikke umiddelbart meget der taler for at lave optagelser i klasserummet, men samtidig så fortæller vore erfaringer og observationer faktisk også at ex. “In medias res” eller her-og-nu-optagelser i en klasse til en klasse kan være rigtigt gode (Læs evt. mere i “Flipped Learning – mere end bare video“). Forudsætningen er så blot at klassen hvori det er blevet optaget også er modtager…

Hvad gør du? Og hvad har du gode erfaringer med?

Lad høre, lad høre!

Kilder


Jeg har i denne artikel benyttet mig af kilder og henvisninger, til at understøtte og bekræfte vore observationer. Hvis du vil læse med, så kan du se videre her:

Cross, Jeremy (2011)
”Comprehending News Videotexts: The Influence of the Visual Content”
Fra ”Language Learning & Technology”, juni 2011, Vol. 15, Nr. 2, s. 44-68
http://llt.msu.edu/issues/june2011/cross.pdf

Farrel, Maureen et al. (2002)
”The Use of Desktop Video Conferencing in Enhancing the Quality of Teaching and Learning for Undergraduate Nursing Students in Rural Victoria”.
Fra A. Goody, J. Herrington, M. Northcote (Eds.) Proceedings of the 2002 Annual International Conference of the Higher Education Research and Development Society of Australasia (HERDSA), Perth, Western Australien.

Fritze, Yvonne og Nordkvelle, Yngve Troye (2003)
”Comparing Lectures – Effects of the Technological Context of the Studio.”
Fra: Education and Information Technologies, december 2003, Vol. 8, nr. 4, s. 327-343.
Kluwer Academic Publisher, Holland
http://link.springer.com/article/10.1023%2FB%3AEAIT.0000008675.12095.7a#page-1

Mayer, Richard E., Sobko, Kristina & Mautone, Patricia D. (2003)
”Social Cues in Multimedia Learning: Role of Speaker’s Voice”
Journal of Educational Psychology. Vol. 95, Nr. 2, S. 419-425
http://www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/search/detailmini.jsp?_nfpb=true&_&ERICExtSearch_SearchValue_0=EJ671104&ERICExtSearch_SearchType_0=no&accno=EJ671104

Paulsen, Michael og Tække, Jesper (2008)
”Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem”
MedieKultur. Journal Of Media And Communication Research, 25(46), 17 p.
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1331/1488

3 kommentarer
    • 14/06/2015 at 22:12
    • Svar

    Diskussionen er spændende, når man som jeg gør det.
    Jeg synes der mangler hensyn til kontekst i argumentationen ovenfor.

    Jeg har nu i to år optaget min undervisning i mit hovedfag. Det startede med en studerende spurgte om hun måtte optage undervisningen eller få en anden til det, når hun var ude at rejse i arbejds medfør.
    I stedet for, at den enkelte skal optage undervisningen, så er det rationelt, at nøjes med at jeg gør det.

    Tilbagemeldingerne fra mine studerende er, at de er glade for optagelserne, da de kan følge med, selv om de er forhindret en enkelt gang. At det så er svært at se, hvad jeg skriver på tavlen, før jeg siger det højt, er en anden sag.
    Fra et par tosprogede elever har jeg fået responsen, at det giver dem muligheden for at høre mine udtryk igen, når de er usikre på, hvad der bliver sagt i timen. Det er åbenbart mere udpræget i Danmark, at man spørger ind med det samme.

    Fra gamle debatter på Aalborg Universitet kan jeg godt huske diskussionen og frygten for, at når man én gang havde lavet lektionerne i god kvalitet, så ville man blive fyret. Det drøftede vi i 2002-2003, men jeg har endnu ikke hørt om nogen, der er blevet fyret (men måske har vi heller ikke opnået den bedre kvalitet, der skal til).

    Når dette er sagt, så er jeg slet ikke i tvivl om, at hele lektioner der optages, ikke fremmer læring på samme måde som dedikerede læringsmoduler. Jeg kan se på mine statistikker på min hjemmeside og Youtube, at mine mest sete videoer, er små korte instruktionsvideoer i konkrete emner. Det er også dem jeg får respons for, når det er vildt fremmede, der giver responsen.

    Her kommer jeg mere og mere frem til, at jeres opskrift på hvordan man opbygger en lektion, virker fornuftig.

    Omvendt, så vil jeg nok også i det kommende studieår hver gang sætte mit lille webcam til og optage skærm og tavle, så de fraværende får en chance.

    Hvis man bruger værktøjer som Camtasia til at klippe og redigere, så kan man faktisk lave relevante lektioner ud af det råmateriale, man laver i undervisningen.

    Det kræver bare, at kvaliteten er i orden. Dvs. man skal have et ordentligt kamera. Man skal have ordentlig lyd og ikke mindst, så skal man have meget mere lys, end det der er til rådighed i et klasselokale normalt.

    Så for mig at se, så er det en løsning der virker her og nu, men det er ikke måden at lave undervisningsmateriale af høj kvalitet.

    Et lille efterkvæk: Hvis man er en lille smule reflekterende, så kan man få meget ud af, at sidde og se hvordan man rent faktisk kom igennem undervisningen. Og hvordan man svarer på spørgsmålene. Det tager oceaner af tid, men hvis man har samme lektion på to hold, så har man et godt grundlag for at lave et godt videoprodukt i studiet (håber jeg 🙂 )

    Med mange venlige hilsner
    Brian Nielsen
    underviser på et HD-hold 🙂

      • 16/06/2015 at 8:59
      • Svar

      Hej Brian

      Tak fordi du snakker med – det er godt og relevant med nuanceringer!
      Jeg tror såmænd at vi er meget enige 🙂

      Jeg er med på at flere og flere danske (og udenlandske) uddannelsesinstitutioner gør forelæsninger tilgængelige online – enten i helt åbne og nemt tilgængelige miljøer eller mere bag lukkede døre i egne LMS’ere etc.
      Idéen er jo som du skriver at give de studerende mulighed for at se eller gense forelæsninger for på den måde at medvirke til at skabe fleksible og modellerbare studiemiljøer, men…

      Du fanger og opdager selv min primære anke imod et sådan setup – det bliver simpelthen for langt og for meget møntet på monologisk og formidlingspræget undervisning. Og i et sådant setup, vil spørgsmål og kommentarer have en tendens til netop at blive opfattet som afbrydelser.

      Umiddelbart tænker jeg at man med fordel kunne opdele sådanne optagelser i kortere sekvenser og lade forelæsningen blive afbrudt af øvelser, refleksionsspørgsmål og lignende, som opbygger, træner og udfordrer de studerendes færdigheder og forståelser. Hvis man har det i baghovedet allerede inden man foretager sin forelæsning, så kan man jo også udvikle supplerende øvelser, som en del af den holdundervisning man foretager sig, for på denne måde at lade tingene smelte sammen. Samtidig vil disse “indlejringer” agere naturlige stoppunkter eller klippepunkter, til den video- og webbaserede udgave af forelæsningen.

      Jeg er sikker på at vi bliver bedre i takt med at det er noget vi får øvet os på rundt omkring i Danmark og jeg er med på at der ikke kun er én opskrift eller tilgang – meget afhænger af både personligheder, omstændigheder og hvad man i sidste ende ønsker at få ud af møjsommelighederne med at transformere forelæsning til video.

      Del meget gerne af dine (og jeres) erfaringer!

      -Peter

  1. Flipped Classroom i Danmark - Juni 2015

Skriv et svar