Når vi siger: Flipped Learning!

Mange siger “vi flipper vores undervisning”, men ganske få siger noget om, hvad der rent faktisk gør, at deres undervisning er “flippet” . 

Sagt på en anden måde: “Hvori består deres flip?”

Rigtig mange forbinder Flipped Learning med én særlig metode. Nemlig, at videolektier ses hjemme og hjemmearbejdet laves i skolen med lærerens som “guide by the side”. Ud fra en sådan forståelse er flippet en 180° vending på en ret traditionsbeseglet praksis.  Men den har på trods været en “revolution” i den konservative del af det angelsaksiske undervisningssystem.

I Danmark siger de fleste. “Nå, er det bare det, vi troede det var noget nyt” eller “Det der gør vi jo allerede”. Så set med danske briller, må “flipped-begrebet” genfortolkes, hvis det skal komme til sin rette i vores undervisningskultur. 

Vi må ikke gå på kompromis med de værdier, den dannelsestænkning og den mangfoldighed vi gennem mange år har opbygget vores uddannelsessystem omkring. Det ville være en fejltagelse. Så udvikling af Flipped Learning er ikke bare afvikling af alt forudgående.

Et eksempel på et sådan tilbageskridt kunne helt banalt være når en underviser siger til mig: “Og så bruger jeg Flipped Learning til eleverne”. “Bruger”? I virkeligheden mener vedkommende, at han har produceret en video eller to som er sendt ud til eleverne før de kommer til timen. 

Men er det virkeligt alt der skal til, før noget er flipped learning?

Nej ville (heldigvis) de fleste sige. Det handler også om at eleverne skal være mere aktive i undervisningen og egen læreproces, mere producerende, mere undersøgende og mere undrende! Og her begynder det, måske, at blive en smule mere interessant. 

Hvorfor? Fordi det så ikke længere kun kan være tale om hjemmearbejde i en traditionel forstand, der udøves i skolen eller videodistribution med undervisning som fortegn.

Hvis man skal sige noget at det er “et flip”, så er der en bevægelse fra noget til noget andet. Men denne bevægelse behøves jo ikke være kun én gang. Altså statisk som i de 180°. Det handler om at bevæge sig i en kontinuerlig. Frem, tilbage og til siden alt efter hvilket formål, mål, indhold og hvilken didaktisk intention, der ligger til grund for undervisningen og hvad vi ønsker børnene skal lære. I denne bevægelse er der selvfølgelig indlejret en idé om, hvad der er godt og vigtigt. Samarbejde, elevcentrering, nysgerrighed, en særlig struktur osv. 

Men flipped er først og fremmest en vilje til at gøre noget, der udvikler og forbedrer mulighederne for elevernes læring på et pædagogisk/didaktisk niveau og ikke på et funktionelt niveau. Om man er begejstret for projektbaseret læring, spilbaseret undervisning, problembaseret, målstyret eller undersøgelsesbaseret læring er underordnet. Alle har de hver især deres berettigelse til bestemte formål og er dermed også forenelige med flipped learning tanken. 

Så, når du nu sidder der bag din skærm og læser dette, håber jeg der undervejs i blogindlægget har meldt sig denne tanke hos dig: 

“Hvad er det egentligt mit flip består i? Hvorfor og hvem kommer det til gavn”.