Blot en kort påmindelse om at der findes en bog derude…
“Flipped Learning – mere end bare video” har efterhånden 4-5 år på bagen, så der er velsagtens tale om gamle nyheder eller blot sej vedholdenhed – du får lov at bestemme 😉
Bogen bliver brugt, den sælger, er udgivet i tredie oplag og med mellemrum støder jeg ind i henvisninger til bogen eller små anmeldelser eller sådan noget.
Her til morgen har jeg læst en ny, som jeg kan lide (spoiler-alert… Den er positiv).
På UC SYD har de lærerstuderende mulighed for at vælge faget “Digitalisering, didaktik og Flipped Learning” og i den forbindelse har en studerende læst bogen og han har skrevet lidt om den.
Denne anmeldelse tænkte jeg at jeg ville dele, så værsgo’!
Martin er tilsyneladende glad for bogen. Ikke alene udtrykker han det, men han gør rede for indhold, opbygning, målgruppe og forholder sig til dette.
Jeg forestiller mig at det evt. kan bruges som inspiration HVIS man nu ikke har læst bogen eller HVIS man sidder og overvejer om man skal genlæse eller sådan noget.
Blot en kort, lille “du-skal-også-være-opmærksom-på” her i disse dage, hvor solen skinner og hovederne er fyldt med is, smil og kolde drikke.
Forlaget Alinea kører i denne måned (maj 2018) tema om Flipped Learning i deres online magasin “Bliv Klog”. Alinea præsenterer selv “Bliv Klog”, som Danmarks største online-magasin om skole og læring.
Blivklog er til dig, som er lærer eller leder i grundskolen og som gerne vil holde sig opdateret på ny viden og relevante metoder, der understøtter læring i det 21. århundrede.
I en række artikler giver de viden om, hvad det er at ”flippe”, og hvordan du med video potentielt kan sikre en formidling, der er skærpet, komprimeret og præcis, så du har et godt afsæt for at iværksætte en undervisning sammen med dine elever i klassen, der i højere grad har eleven i centrum og undersøgende aktiviteter i fokus.
Du får selvfølgelig også konkrete fif til, hvordan du nemt kommer i gang, hvordan du kan tilgå video som element og hvordan du i sidste ende dermed flytter dele af din undervisning fra det kollektive rum til det individuelle rum.
Læs løs, og få inspiration til at ”flippe”!
Blandt andet præsenterer de en artikel, som jeg har skrevet på et tidspunkt i forbindelse med at jeg deltog i podcasten Didaktor. Der ligger mange fine og brugbare ting på Alineas temaside, så måske er det relevant for dig at dykke ned?
For ikke så længe siden udkom bogen “Digital skrivedidaktik”, som blandt andet indeholder et enkelt kapitel, som har video som fokus med relation til Flipped Learning og elevaktiverende undervisning med video.
Bogen er blevet godt modtaget og blandt andet har jeg afholdt workshop ved konference og enkelte oplæg med afsæt i det “At srkive med video”. I kølvandet af udgivelsen er der også kommet en lektørudtalelse, som jeg synes er værd at dele:
Lektørudtalelse
Kort om bogen
Skrivning i digitale medier kræver særlige kompetencer og viden om multimodale tekster. Her er teori, praksiseksempler og præsentation af ASK, som er en planlægningsguide til tilrettelæggelsen af digitale tekster. For lærerstuderende og lærere på mellemtrin og overbygning
Beskrivelse
Skrivning i digitale medier kræver viden om multimodal kommunikation. I bogens første fire kapitler fokuseres især på teori om skrivning, forskellige skrivekompetence, skrivedidaktik og skriveteknologier. De følgende fem kapitler er mere praksisnære. Her kan man fx læse om ASK-modellen med eksempler fra en 4. og 8. klasse i dansk og matematik. Eller man kan læse om blogskrivning i engelskundervisningen i en 8. klasse, hvor hele grundtænkningen hviler på Ciceros retoriske pentagram. Bogen kan læses fra ende til anden eller enkelte kapitler kan udvælges
Vurdering
En interessant bog, der sætter fokus på den virkelighed og de kompetencer, elever skal forholde sig til, når de formulerer sig i multimodale tekster især på nettet. Dejligt, at der sættes fokus på, at skrivning og produktion af tekster foregår i alle skolen fag. Undervejs benytter forfatterne selv enkelte gange andre modaliteter end ren tekst, som fx når der anvendes forskellige figurer, skemaer og enkelte fotos af elevarbejder. Her kan man hente megen viden og finde god inspiration
Andre bøger om samme emne/genre
Viden om digitallæsning er også vigtig, læs fx Digital læsedidaktik
Til bibliotekaren
Anbefales indkøbt til lærerbiblioteker i grundskolen og bibliotekerne ved professionshøjskolerne
Lektør: Ingelise Blom Hansen
Skulle det have givet dig mod på at læse hele eller dele af bogen, så er den at finde på dit bibliotek eller ex. her hos Akademisk Forlag.
Det er velsagtens ikke nogen stor hemmelighed at Flipped Learning og video ofte bliver nævnt i sammenhæng!
Én af årsagerne er at Flipped Classroom ofte er mere eller mindre synonymt med det at benytte video, som et vægtigt og afgørende element i den didaktiske tænkning. Andre årsager hviler i at video “kan noget”. Video er ikke bare endnu en ny og moderne ting eller måde, men video har affordances og nærmest indbyggede didaktikker og tænkemåder, som kan være med til at lave en undervisning og læringstilgang, som er både fleksibel, udfordrende og stilladserende på samme tid.
Blandt andet derfor giver det god mening at anskue video, som en del (også) af Flipped Learning.
Jeg har været med til at skrive en lille del af bogen “Digital skrivedidaktik” og har i den sammenhæng haft lejlighed til at eksperimentere og reflektere over video, som en del af en elevcentreret og dialogisk undervisning, hvor eleverne har skabt video til, for og om hinanden og hvor læreren har været med i denne videobårne dialog.
Casper Christensen fra Balle Musik- og Idrætsefterskole har givet mig lov til at “lege med” i hans undervisning, interviewe hans elever og forsøge at sidde helt stille i baggrunden for at se hvad der sker, når man inddrager elevernes smartphones i en undervisning, som også skal bæres af video, som et primært og selvskabt læremiddel.
Udover at det var en positiv oplevelse, så synes jeg at det var interessant og tankevækkende.
Nogle af mine observationer, tanker og opmærksomhedspunkter har jeg formidlet i kapitlet “At skrive med video”, som er at finde i bogen.
Bogen giver samlet et blik ind i det at skrive – men ikke “bare” at skrive, som en færdighed – i langt højere grad som et kommunikations- tænke-, udviklings- og handleredskab, som kan sættes i spil på tværs af fag og faglige kontekster.
Det kræver særlige kompetencer at skrive en digital tekst, så modtageren kan læse og bruge den. Derfor er det vigtigt at stimulere og udvikle elevernes skrivekompetence med både viden og værktøjer.
Bogens opbygning
Bogen kan læses fra ende til anden eller mere springende om man lyster. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden uden at man mister hverken overblik eller forståelse.
Første del præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Digital skrivning er karakteriseret ved at tekster skrives på computer og med digitale værktøjer, hvilket ændrer skrivningens traditionelle praksis, produkt og processer.
Hvad er digital skrivning, hvad er digitale skrivekompetencer og hvilken rolle spiller skriveteknologier i skriveprocessen er nogle af de spørgsmål, som denne del arbejder med.
Anden del består af fem didaktiske greb, som kan vejlede lærere i at håndtere skrivning i digitale miljøer:
ASK (planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster),
SATsER (refleksionsværktøj, der hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster),
Videoskrivning (der støtter elever i at producere videoer til dialog og feedback),
Digitale skrivekonferencer (der vejleder lærere i at etablere en dialog om elevens skriveproces) og
Blogskrivning (der styrker eleverne i at bruge blogs i undervisningen).
Digital skrivedidaktik kan læses af studerende, lærere, læsevejledere, ja alle der interesserer sig for skrivning og skriveundervisning i skolen og andre uddannelsesformer. Og i hvert fald det ene kapitel kan læses af folk, som har video og Flipped Learning, som primær interesse.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem kollegaer fra SDU og UC SYD: Rikke Christoffersen Denning, Charlotte Christiansen, Jens Jørgen Hansen, Peter Holmboe, Benthe Fogh Jensen og Lene Illum Skov.
Nej… Flip og video hænger ikke uløseligt sammen (men video kan være ganske smart og fordelagtigt). Nej… Flipped Classroom og Flipped Learning er ikke det samme (men begge del kan være ganske smart og fordelagtigt).
Anders Schunk i podcaststudiet.
Jeg er for efterhånden længe siden blevet interviewet af Anders Schunk i forbindelse med en podcast, som han producerer sammen med forlaget Alinea. Podcasten “Didaktor” handler ganske bredt favnende om skole og læring – og Anders ville gerne tale med mig om Flipped Learning og om video.
Resultatet kan du finde her: http://didaktor.dk/flipped/ og du kan lytte på iTunes eller på Podbean.
Podcastens to primære pointer
Jeg vil vove den påstand at der er to hovedbudskaber i min samtale med Anders.
Det ene er at der er forskel på Flipped Classroom og Flipped Learning.
Selvom det ikke er nye ord fra min mund, så mener jeg at det udmærket kan gentages adskillige gange. At indtage det standpunkt at det er ligegyldigt, når bare det på en eller anden måde hedder noget med at ”flippe”, vil være en forfladigelse af både det ene og det andet begreb.
I udsendelsen og i et medfølgende blogindlæg belyser jeg kort (og lidt unuanceret) denne forskel.
Det andet budskab er at Flipped Learning er mere end bare video, men at video kan være et godt valg – hvis man har tænkt sig om, inden man blindt vælger.
Anders ville i samtalen med mig rigtigt gerne tale om video, så podcasten kommer i sagens natur også til at handle en del om netop dette – det er ikke dumt, fordi video er fint og godt, når det bliver brugt og anvendt reflekteret og velbegrundet.
I bund og grund handler det om mere end bare ord eller benævnelser.
Flipped Classroom har som følgevirkning eller konsekvens at man som underviser følger en enstrenget vej, som lettere karikeret minder om en bageopskrift:
Tag 10g video, bland det med 500g hjemme- og lektieaktivitet, tilsæt 2dl træning i klassen og sæt det i ovnen et skoleår
og så har du Flipped Classroom…
En sådan strukturændring mellem hvad man foretager sig hvor kan være ganske udmærket, men det er ikke det samme som Flipped Learning!
Flipped Learning er som udgangspunkt i højere grad en idé og tanke om hvordan man bedst muligt bedriver god undervisning varieret af mangfoldige tilgange, som skræddersyes den enkelte klasse og den enkelte elev, således at eleven kommer i centrum for sin egen læring.
Selve metoden for at opnå dette kan være lige så forskellig som der er forskellige lærere og forskellige elever, men afgørende er det at huske på at eleven eller den som skal lære har en stemme og et behov, som kommer før en fastlagt plan og et ubøjeligt skema som rammefaktorer.
Eleven skal altså træffe beslutninger, stille spørgsmål, forundres, undersøge og gå på opdagelse sammen med læreren der støtter og udfordrer i et afvekslende, dynamisk og innovativt læringsmiljø.
Helt kogt ned til næsten ingenting, så kan forskellen meget firkantet formuleres som at ”Classroom” adresserer begreberne hvor og hvornår, mens ”Learning” ser på hvordan og hvem.
Flipped begrebet skal ses som en kontinuerlig bevægelse og ikke kun en enkelt 180° drejning. Det er både en didaktisk, mediepædagogisk, læringsmetodisk og læringsteoretisk indgang til undervisning og læring.
Det betyder altså at gode, gamle sager som pædagogisk og didaktisk tænkning, dannelse, demokrati, selvforvaltning, samtale og valgmuligheder stadig er helt essentielle for en undervisers virke, hvis denne skal etablere dynamiske og varierede læringssituationer der har bund i både observationer, overblik, evalueringer og differentieringsmuligheder.
Det handler om meget mere end video!
Det handler om et flip eller et skifte fra at være ”indholdsleverandør” i begyndelsen af en undervisning til at indhold, læringsobjekter og læringsressourcer (og dermed også menneskelige) bliver delt, skabt og leveret efter behov – på det tidspunkt, hvor den lærende skal bruge det. Der er således ikke én vej eller én metode, én kanal eller ét medie, som egner sig bedst, men i højere grad en blanding af mange og en række valgmuligheder.
Og ét af valgene kan være video!
Video
Hvis du har lugtet blot en lille smule til Flipped Learning, så er jeg også ret sikker på at du er stødt ind i alt det her med video.
Flipped Learning er havnet i en situation, hvor man næsten identificerer det at flippe med det at bruge video i sin undervisning.
Jeg oplever at det giver anledning til en række problemer, idet jeg ofte hører udsagn som:
Jeg kunne godt tænke mig at flippe, men…
– jeg har ikke tid til at lave alle de videoer
– jeg har ikke ressourcerne til at lave video
– jeg har ikke evnerne til at lave video
– jeg synes at jeg lyder dum eller ser fjollet ud på video
Der kan være alle mulige gode løsninger på ovenstående udfordringer, men min pointe er at Flipped Learning ikke er lig med video!
Man kan skabe et klassemiljø, som baserer sig på Flipped Learning også uden video. De to ting er ikke indbyrdes afhængige og faktisk, så har man lystigt bedrevet “Flipped Learning” før man kunne producere video lige så nemt og lige så hurtigt som man kan i dag (læs evt. del 1 i “Flipped Learning – mere end bare video“).
Didaktisk fantasi
Vi kan med fordel frakoble video som en nødvendig og iboende forudsætning for det at bedrive Flipped Learning og dermed fokusere på noget andet, hvis blot vi husker at video nogle gange giver supergod mening
Lad os i stedet fokusere på hvad vi vil med undervisning og skole. Lad os fokusere mere bevidst på de grundlæggende beslutninger, som vi træffer både implicit og eksplicit hver eneste dag vi agerer som undervisere – lad os dyrke didaktisk fantasi!
Lige præcis i dag d. 01. december begynder julen for alvor!
Udover at det er dagen, hvor børn over det ganske land åbner julekalender og begynder at vente til d. 24., så er det altså også dagen hvor Dafolo melder ud at man kan bestille en ganske ny bog.
Bogen er afstedkommet af et samarbejde mellem gode mennesker fra SDU og UC SYD og omdrejningspunktet er Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden.
Bogen indeholder 11 kapitler, som på hver deres måde og med hvert deres blik giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en mere fælles fagdidaktisk viden.
Bogens ærinde er at anskue og give handlingsanvisninger ind i den udfordring at læreres fagdidaktiske viden generelt kan have en tendens til at overvejende at være individuel og personbundet, fordi den primært aktiveres i den klasseundervisningen, som man typisk er alene om. Der ligger altså en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise.
Bogen har nye, oversatte bidrag fra Lee S. Shulman, Judith Warren Little og Andy Hargreaves.
Roland Hachmann og jeg har i fællesskab skrevet et kapitel, som fokuserer på det at “massere” fællesskab online. Inspiration er bl.a. kommet fra Gilly Salmon og blikket er skærpet ind i hvad og hvordan med netbaserede læringsplatforme.
I et Flipped Learning perspektiv, så kan man umiddelbart tro at der ikke er megen “flippen” i det… Men hvis man medtænker at én af de positioner man som lærer kan (og bør) indtage netop er en virtuel, asynkron og netbaseret, så giver kapitlet en række råd og helt konkrete handleanvisninger i hvordan man kan gebærde sig i det virtuelle samvær.
Samlet giver bogen en ny ramme at diskutere forholdet mellem læreres fagdidaktiske viden og deres samspil med fagkolleger.
I italien sker der andet og mere end at der bliver bagt pizza, kørt på Vespa og sagt: “Ciao bella” – ikke at det ikke også sker, meeen…
Jeg har netop været i Piazza Armerina (Sicilien, Italien) til det første møde i projektet “INTEMIS”, som er en lidt mere mundret forkortelse for “Innovative Teaching Method for an Inclusive School”.
Piazza Armerina er for mig billedet på det mest ur-italienske-godfather-bybillede man kan forestille sig. De gamle mænd mødes på torvet, kirkeklokkerne ringer, espressoen flyder i stor hast og maden er rigelig og gyderne er smalle. Set i dette lys så er bagtæppet til et projekt om moderne og innovativ undervisning er for så vidt lidt sjov, men måske netop derfor meget velvalgt.
Projektet kører i regi af Erasmus+ og en række partnerorganisationer – herunder UC SYD. Projektet har som målsætning at udvikle og uddanne erhvervsundervisere under det såkaldte “Vocational Education And Training” i brug og inddragelse af de mest innovative og fremsynede strategier, undervisnings- og læringstilgange og helt specifikt er der sat fokus på Flipped Learning.
Det overordnede mål for INTEMIS er at uddanne “VET teachers” i brug af blandt andet Flipped Learning og (noget af) det interessante er den unikke kobling mellem helt vidt forskellige parter – her er “aftagere” fra professionen, hvor lærere får mulighed for at udvikle og fordybe sig i Flipped Learning, didaktik og tankesæt, som har afsæt heri. Der er private interessenter, som skal agere ind i feltet undervisning med facilitering og (it)redskaber netop for at give mulighed for at lærerne arbejder og udvikler. Der er universitet og University College, som i højere grad skal dessiminere viden til målgrupper, og mobilisere fund og resultater fra og i processen.
Forudsætningen for at de italienske lærere kan arbejde med Flipped Learning og innovative undervisningstilgange er for mig at se en professionsfaglig kompetence, der rummer mere end “bare” fagfaglighed. Der skal i sagens natur være både et opdateret fagsyn, en fagdidaktisk kompetence og en helt basal undervisningspraktisk kompetence, som fast fundament før end man kan give sig til at udvikle, innovere og intervenere i en praksis, hvis det skal fungere uden frustration. Hvis denne professionsfaglig kompetence er ustabil og usikker, så er der i langt højere grad risiko for at forstyrre negativt end at stilladsere og udvikle nye didaktiske kompetencer.
Partnerne i projektet har vidt forskellige udgangspunkter og forudsætninger for at deltage, så de italienske lærere bliver udsat for både private virksomheder, der driver og drives af teknologi og som er kompetente e-lærings-folk, samtidig med at de bliver mødt af undersøgende og understøttende blikke fra universitet / University College og bliver parret med skoler, der har en grundig og solid praksiserfaring ind i både det digitale og det at flippe.
Konsekvensen af dette bliver, for mig at se, blandt andet at jeg kommer til at bevæge mig i og og være med til at bedrive en interventionsforskning, som på den ene side er velfunderet og praksisnær, mens den på den anden side kommer til at skulle fare med lempe i forhold til understøttelse og systematisk og strategisk spredelse af resultater, fund, didaktiske greb og nyvundne kompetencer hos de deltagende lærere.
I det omfang at man kan tillade sig at sige at der findes noget sådant, så finder jeg det interessant at opleve om og hvad de italienske lærere synes om mit eller vores danske syn på undervisning.
Projektet er blot lige begyndt og løber frem til september 2018, så jeg har rigelig tid til at blive klogere – heldigvis.
Jeg vil løbende indføje nyt om og fra projektet på disse sider, men hold dig ikke tilbage, hvis du vil vide mere – du er velkommen til at tage kontakt.
As an employee at UC SYD, I participate in a two-year Erasmus+ project to train VET teachers and trainers in the use of the most innovative teaching strategies and to implement in VET schools and centres on the Flipped Learning Methodology.
INTEMIS – Innovative Teaching Method for an Inclusive School
The objective of the project (INTEMIS) is to introduce in VET School and Center, ICT-based Flipped Learning, an innovative and student-centred pedagogical approach, to increase the quality of teaching and learning, to help reduce early school leaving, to decrease the number of under-skilled teenagers, and ultimately to support modernization of education and training systems. Furthermore, the project aims to improve teacher and students digital literacy and increase motivation of both students and teachers, enhance academic success, improve social skills of students, make students love their school and lessons so to contribute to reduce early school leaving and, generally, to develop schools’ teaching and learning.
The project is funded by Erasmus+ and involves partners from Italy, Greece, Portugal, Spain, Denmark and Iceland.
For additional information please visit the project website or contact Peter Holmboe via mail phol@ucsyd.dk.
Stilladsering, scaffolding eller zonen for nærmeste udvikling er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.
Begreberne er ikke nye! Vygotskij arbejdede med det for mere end hundrede år siden, Bruner allerede fra midten af 1950’erne og det ser ikke ud til at metaforerne forsvinder lige med det samme heller.
Udfordringen ved at benytte sig af netop metaforer til at angive handlemønstre, strukturer og tilgange har den ulempe, at det kan blive usikkert eller vanskeligt gennemskueligt, når vi bruger begreberne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger den ind i en sammenhæng, som Flipped Learning, der ej heller er et fasttømret eller låst begreb.
Som udgangspunkt, så angiver “den nærmeste udviklingszone” et læringsområde, som ikke umiddelbart eller individuelt kan mestres af den enkelte. Dog hvis man i fællesskab med en anden, som allerede mestrer eller forstår området, så kan eleven eller den lærende, støttes til læring indenfor det givne område. Denne “en anden” behøver ikke nødvendigvis at være en lærer eller en voksen, men afgørende for denne læring er en “støtte”, en såkaldt “stilladsering” eller på engelsk “scaffolding”, hvor ex. eleven kan opnå at lære det, som ellers ville være umuligt eller meget vanskeligt og tidskrævende alene.
Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen har skrevet: “Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget…” (Hansen og Nielsen 1999, p. 30).
At det er vanskeligt er altså ikke nogen hemmelighed! Og ser vi det hele i lyset af Flipped Learning, så bliver spørgsmålet ikke nemmere. Vi har tidligere skrevet om vigtigheden af at stilladsere både arbejde og videoer, også når det handler om Flipped Learning (Hachmann og Holmboe, 2014). Nu har vi lavet to videoer, som giver vores hurtige bud på hvad stilladsering omhandler, og hvordan det kan være katalysator og medvirke til at skabe gode og overskuelige læringssituationer – også når der indgår Flip, video og andre materialer.
Video 1 af 2 – Stilladseringsbegrebet generelt
Video 2 af 2 – Stilladseringsbegrebet set i lyset af Flipped Learning og video
Indlægget her er ligeledes lagt under “Ressourcer“, hvor du kan genfinde det, hvis nu bloggen på et tidspunkt bliver oversvømmet af nye indlæg (måske??). Under netop menupunktet “Ressourcer” kan du jo evt. huske på at du kan finde alskens gode og fornuftige modeller, skemaer, anvisninger og andet. Det hele er ordnet således at du kan finde det der er relevant for dig før, under eller efter din undervisning 🙂
Som dels fortalere for og som dem, der har leveret det første bidrag på dansk vedrørende Flipped Learning, kan vi ikke sidde konklusionerne som de fremstilles her overhørig.
Der er behov for en nuancering!
Først og fremmest skal det siges, at vi kunne læne os tilbage og sige: “Disse konklusioner bekræfter det vi hele tiden har sagt i vores bøger, Flipped Classroom er ikke vejen frem, vi skal tænke Flipped Learning”. Når vi vælger ikke at gøre dette, handler det også om at artiklen simpelthen er overfladisk og misvisende i sin brug af begrebet i en dansk sammenhæng.
Som vi læser artiklen kommer forfatteren til artiklen med en definition på Flipped Classroom og efterfølgende en opsummering af forskningsprojektets omend forsigtige og foreløbige hovedkonklusioner – i perspektivet Flipped Classroom.
Lad os begynde med definitionen
For det første defineres Flipped classroom som en metode der: ”…vender den klassiske skolegang på hovedet, så eleverne får lærerens instruktion i det nye stof på video hjemme og så træner stoffet i skolen”.
Heri ligger det første hovedproblem. I den traditionelle og tidlige udgave af flipped classroom, var det selve skole-hjem-strukturen der var i fokus, men denne tilgang har selv de selvproklamerede pionerer Aaron Sams og Jonathan Bergmann også forladt. De kalder ikke længere deres forståelse for Flipped Classroom, men for Flipped Learning (http://jonbergmann.com). Der er og bør være en distinktion mellem Flipped Classroom og Flipped Learning – vi taler altså ikke om det samme, når vi benytter begreberne i flæng!
Det andet hovedproblem i definitionen er ordet træning.
Læring i skolen kan og må ikke degraderes til træning alene! I skolen skal elevernes viden i spil på mange flere måder. Bl.a. gennem undersøgelser, projektarbejde og problembaserede tilgange. Det er ikke nok, at eleverne træner færdigheder – og slet ikke hvis disse bliver isolerede bestanddele af undervisningen, som hverken er en del af en faglig progression eller koblet de de andre aktiviteter der foregår.
Flipped-begrebet som den definition der gives her er forudbestemt til at fejle i en dansk kontekst i det det ville være et tilbageskridt i vores pædagogiske og didaktiske tradition at tænke sådan.
Det er rigtig synd, fordi begrebet rummer mange potentialer for at gøre god undervisning bedre og mere elevaktiverende.
Først må man dog indse at flippet ikke alene handler om at læselektierne, træningsopgaver eller andre lektieformer erstattes af videoforelæsninger!
Mange har den fejlagtige forståelse af flipped-begrebet at det er fokuseret på det der foregår hjemme (på video), men det er i virkeligheden det der foregår i skolen, der der det centrale. Nemlig, hvordan skaber læreren et rum for læring, hvor den enkelte elev deltager aktivt i sin egen læringsproces – både som aktør i aktiviteter, men også som medansvarlig i forhold til målsætning og evaluering eksempelvis (Hachmann, 2016 & Holmboe, 2016). Det handler kort sagt om, hvordan læreren bruger den tid, der ikke bruges på forelæsning og tavleformidling, til at støtte eleverne gennem samtaler, ressourcer eller planlagte aktiviteter.
Og en vigtig pointe i hele denne samtale er at video er ikke nødvendigvis en iboende bestanddel af det at flippe.
Og nu til konklusionerne
I det følgende et par kommentarer til konklusionerne. Stine Karen Nissen understreger at konklusionerne er foreløbige og at der stadig mangler analyser af kvalitative data, før man kan drage endelige konklusioner.
Dette har vi naturligvis respekt for og glæder os til at høre mere. Vi var begge til den i omtalte konference i Odense, men blev desværre ikke meget klogere på Metropols metoder eller resultater, da oplægsholderne var under massivt tidspres. Oplægget bar derfor mere præg af, hvordan Metropol i nær fremtid vil udbrede deres koncept i en større A.P. Møller-ansøgning, hvor lærere kompetenceudvikles efter Flipped Classroom-modellen end egentlige resultater.
Den første konklusion vi hæfter os ved er: “Lærerne og eleverne selv oplever, at eleverne er mere fokuserede, når de kommer til undervisning. De er mere forberedte på, hvad de skal i gang med, hvad målet med undervisningen er, og hvad faget handler om“.
Umiddelbart virker det som et positivt resultat. Ingen kan være i tvivl og at det er vigtigt og det understøtter også ideen om, at videoerne kan give eleverne et lavtaksonomisk udgangspunkt for den læringsproces de skal igang med i skoletiden.
Ofte kobles denne forståelse sammen med en eller anden kognitiv taksonomi fx Blooms, Andersons reviderede taksonomi eller SOLO-taksonomien, hvor eleven får kognitive “knager” som den nye viden kan hænges op på.
Man kunne her hævde, at eleverne under alle omstændigheder burde vide, hvad der venter dem. Elevernes forudsætninger forud for læringssituationen har været i fokus for vores didaktik i mange år og er igen blevet sat i søgelyset af John Hattie, der gør opmærksom på at det, at eleverne ved hvad de skal og hvorfor, er en vigtig faktor for både deres motivation og læring. Hvis videoerne før undervisningen er det der skal til for at opnå dette er det jo en god grund til at fortsætte denne praksis, men det er ikke noget der kan eller bør ikke tilskrives det, at Flippe sin undervisning, hvis vi taler Flipped Learning.
Næste konklusion er at: “flipped classroom ikke altid fører til mere elevaktivitet og færre læreroplæg i undervisningen”.
Hvis dette er konklusionen, har hele fundamentet for Flipped Classroom fejlet!
Formuleringen blødes efterfølgende op ved, at når eleverne så er aktive er de mere kvalificeret aktive.
Spørgsmålet her bliver, hvorfor er eleverne ikke mere aktive? Og hvad kendetegner det at være kvalificeret aktiv? Handler det om at de kommer dybere ned i stoffet, at der ikke er behov for at læreren bruger så meget tid på at hjælpe dem igang eller er det fordi der ikke kommer så mange spørgsmål tilbage til læreren, når eleverne arbejde? Er der forbedringer i elevernes forståelse af stoffet, deres præstationer eller?
Ser man på Flipped Classroom som begreb er kvalificerende at: “…more time can be spent in class on higher-order thinking skills such as problem-finding, collaboration, design and problem solving as students tackle difficult problems, work in groups, research, and construct knowledge with the help of their teacher and peers”. (Bennet et al, 2013).
Det er det der skal skabes mere af!
Spørgsmålet er derfor igen, hvad bruger læreren tid på at rammesætte i skoletiden. Hvilke aktiviteter kvalificerer, aktiverer, skaber dybdelæring, differentierer etc. for den enkelte elev eller studerende?
Dette leder os frem til en tredje pointe i artiklen, hvor Stine Karen Nissen citeres: “Måske skal man revidere tanken om, at målet er færre læreroplæg. Det er ikke nødvendigvis skidt med læreroplæg, der opsummerer eller rammesætter undervisningen”
Det er er klart at færre oplæg fra læreren ikke kan og heller aldrig har været målet i sig selv. Eleverne får jo i princippet lige så mange oplæg hjemme, før de kommer i skole, men længden og mængden af tid kan komprimeres. Man må her holde sig for øje, at det handler dels om den samlede “taletid” som læreren har og hvad denne taletid rummer. En komprimering og skærpelse af de oplæg, som bruges er derfor nødvendig.
Det handler om at flytte det der foregår i skolen fra at have læreren som centrum til eleven som centrum. Et eksempel som bl.a. fremhæves af Peter Holmboe i artiklen: ”Fleksibel evaluering – kompetencetænkning og evaluering af det umålelige” (Holmboe, 2016) er at eleven ofte er genstand for lærerens evaluering og alt for sjældent del af eller aktør i denne evaluering. Dette er et helt banalt eksempel på grundtanken i Flipped Learning. Nemlig elevcentreringen, som udgangspunkt for læring.
Den fjerde og sidste konklusion vi vil forholde os til her er: Flipped Classroom er ikke ‘one size fits all’.
Her skal der lyde et et stort samstemmende bifald. Flipped-begrebet er nemlig ikke et færdigt design eller koncept som bare kan bæres ind i en praksis og så er alt godt. Det kan ikke bare overtages! Derfor er en vores pointer også at Flipped Learning er meget mere end bare video (Hachmann & Holmboe, 2014), det er meget mere end bare en 180 graders vending, det er meget mere end bare en skabelon for undervisning.
Det er kort sagt et refleksionsbegreb, der skal støtte læreren i at tilrettelægge en hverdag for sine elever, der gør dem nysgerrige, klogere og motiverede under hensyntagen til skolens formål og mål.
Dette kræver at læreren tænker sig godt om, spørger sig selv: “Hvad er mit flip og hvordan er det værdifuldt for elevernes læring?”. Dette svar kan aldrig blive det samme fra lærer til lærer og derfor er der ingen alt-i-en-løsninger.
Sidst skal det også siges, at vi nærer stor respekt for at vore kolleger på Metropol. Deres engagement, evner og vilje til at bedrive forskning på brugen af Flipped Classroom i Danmark er både kærkommen og nødvendig. Når vi her reagerer er det alene med henblik på artiklen med dens konklusioner og ikke på dem som professionelle.
Vi ønsker en nuanceret debat mellem fagfæller og det er vores håb, at ovenstående kommentarer ses i lyset af dette.
Vi mener ikke artiklen bidrager positivt til denne nuancering idet den giver et alt for forsimplet billede af begrebet og dermed også stiller de lærere, der faktisk bruger Flipped Learning med stor succes, i et forkert lys.
Hos UC Syd indgår vi også i forskningssammenhænge, hvor blikket er på Flipped Learning og nogle af de resultater vi finder frem til blandt andet i gymnasieskolen er at Flipped Learning udmærket kan medvirke til elevaktiverende læring (Hachmann & Holmboe, 2016, In press). Som ved så mange andre sager af denne kaliber, så afhænger det i høj grad af hvordan læreren designer og iscenesætter sin undervisning, sit undervisningsrum og sit samvær med eleverne. Det handler om mod til at stole på at det kan være fordelagtigt at slippe styringen, oplægget og fokusere på andet og mere end blot træning.
Referencer:
Bennett, B., Spencer, D., Bergmann, J., Cockrum, T., Musallam, R., Sams, A., Fisch, K., &
Hachmann, R. & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning – mere end bare video, Praxis
Hachmann, R. & Holmboe, P. (2016, In Press): “Flipped Learning fra et elevperspektiv – mening og fagligt udbytte”, Lindhardt & Ringhof
Hachmann, R. (2016). ”I mål med Flipped Learning”, I: Schunk, A. (red.). (2016). Flip din undervisning – en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, Turbine Akademisk
Holmboe, P. (2016). ”Fleksibel evaluering – kompetencetænkning og evaluering af det umålelige”, I: Schunk, A. (red.). (2016). Flip din undervisning – en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, Turbine Akademisk
Overmyer, J. (2013). “The flipped classroom manifest”.
Stilladsering, scaffolding eller zonen for nærmeste udvikling er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.