Lektørudtalelse om “Digital skrivedidaktik”2 minutters læsning

For ikke så længe siden udkom bogen “Digital skrivedidaktik”, som blandt andet indeholder et enkelt kapitel, som har video som fokus med relation til Flipped Learning og elevaktiverende undervisning med video.

Jeg har skrevet et lille blogindlæg her, som du evt. kan læse.

Bogen er blevet godt modtaget og blandt andet har jeg afholdt workshop ved konference og enkelte oplæg med afsæt i det “At srkive med video”. I kølvandet af udgivelsen er der også kommet en lektørudtalelse, som jeg synes er værd at dele:

 

Lektørudtalelse

Kort om bogen
Skrivning i digitale medier kræver særlige kompetencer og viden om multimodale tekster. Her er teori, praksiseksempler og præsentation af ASK, som er en planlægningsguide til tilrettelæggelsen af digitale tekster. For lærerstuderende og lærere på mellemtrin og overbygning

Beskrivelse
Skrivning i digitale medier kræver viden om multimodal kommunikation. I bogens første fire kapitler fokuseres især på teori om skrivning, forskellige skrivekompetence, skrivedidaktik og skriveteknologier. De følgende fem kapitler er mere praksisnære. Her kan man fx læse om ASK-modellen med eksempler fra en 4. og 8. klasse i dansk og matematik. Eller man kan læse om blogskrivning i engelskundervisningen i en 8. klasse, hvor hele grundtænkningen hviler på Ciceros retoriske pentagram. Bogen kan læses fra ende til anden eller enkelte kapitler kan udvælges

Vurdering
En interessant bog, der sætter fokus på den virkelighed og de kompetencer, elever skal forholde sig til, når de formulerer sig i multimodale tekster især på nettet. Dejligt, at der sættes fokus på, at skrivning og produktion af tekster foregår i alle skolen fag. Undervejs benytter forfatterne selv enkelte gange andre modaliteter end ren tekst, som fx når der anvendes forskellige figurer, skemaer og enkelte fotos af elevarbejder. Her kan man hente megen viden og finde god inspiration

Andre bøger om samme emne/genre
Viden om digitallæsning er også vigtig, læs fx Digital læsedidaktik

Til bibliotekaren
Anbefales indkøbt til lærerbiblioteker i grundskolen og bibliotekerne ved professionshøjskolerne

Lektør: Ingelise Blom Hansen

 

Skulle det have givet dig mod på at læse hele eller dele af bogen, så er den at finde på dit bibliotek eller ex. her hos Akademisk Forlag.

 

-Peter