Flipped… Hvad?

Nej… Flip og video hænger ikke uløseligt sammen (men video kan være ganske smart og fordelagtigt).
Nej… Flipped Classroom og Flipped Learning er ikke det samme (men begge del kan være ganske smart og fordelagtigt).

Anders Schunk

Anders Schunk i podcaststudiet.

Jeg er for efterhånden længe siden blevet interviewet af Anders Schunk i forbindelse med en podcast, som han producerer sammen med forlaget Alinea. Podcasten “Didaktor” handler ganske bredt favnende om skole og læring – og Anders ville gerne tale med mig om Flipped Learning og om video.
Resultatet kan du finde her: http://didaktor.dk/flipped/ og du kan lytte på iTunes  eller på Podbean.

 

Podcastens to primære pointer

Jeg vil vove den påstand at der er to hovedbudskaber i min samtale med Anders.

Det ene er at der er forskel på Flipped Classroom og Flipped Learning.
Selvom det ikke er nye ord fra min mund, så mener jeg at det udmærket kan gentages adskillige gange. At indtage det standpunkt at det er ligegyldigt, når bare det på en eller anden måde hedder noget med at ”flippe”, vil være en forfladigelse af både det ene og det andet begreb.

I udsendelsen og i et medfølgende blogindlæg belyser jeg kort (og lidt unuanceret) denne forskel.

Blogindlægget kan læses på Didaktors hjemmeside.

Det andet budskab er at Flipped Learning er mere end bare video, men at video kan være et godt valg – hvis man har tænkt sig om, inden man blindt vælger.

Anders ville i samtalen med mig rigtigt gerne tale om video, så podcasten kommer i sagens natur også til at handle en del om netop dette – det er ikke dumt, fordi video er fint og godt, når det bliver brugt og anvendt reflekteret og velbegrundet.

Roland Hachmann og jeg har beskæftiget os en del med begge disse punkter bla. i bøgerne ”Flipped Learning – mere end bare video” og i “Flipped Learning – flip med video“, men lad mig prøve kort at benytte lejligheden til at adresse begge dele her.

 

Flipped Classroom eller Flipped Learning?

I bund og grund handler det om mere end bare ord eller benævnelser.

Flipped Classroom har som følgevirkning eller konsekvens at man som underviser følger en enstrenget vej, som lettere karikeret minder om en bageopskrift:

Tag 10g video, bland det med 500g hjemme- og lektieaktivitet, tilsæt 2dl træning i klassen og sæt det i ovnen et skoleår

og så har du Flipped Classroom…

 

En sådan strukturændring mellem hvad man foretager sig hvor kan være ganske udmærket, men det er ikke det samme som Flipped Learning!

Flipped Learning er som udgangspunkt i højere grad en idé og tanke om hvordan man bedst muligt bedriver god undervisning varieret af mangfoldige tilgange, som skræddersyes den enkelte klasse og den enkelte elev, således at eleven kommer i centrum for sin egen læring.

Selve metoden for at opnå dette kan være lige så forskellig som der er forskellige lærere og forskellige elever, men afgørende er det at huske på at eleven eller den som skal lære har en stemme og et behov, som kommer før en fastlagt plan og et ubøjeligt skema som rammefaktorer.

Eleven skal altså træffe beslutninger, stille spørgsmål, forundres, undersøge og gå på opdagelse sammen med læreren der støtter og udfordrer i et afvekslende, dynamisk og innovativt læringsmiljø.

Helt kogt ned til næsten ingenting, så kan forskellen meget firkantet formuleres som at ”Classroom” adresserer begreberne hvor og hvornår, mens ”Learning” ser på hvordan og hvem.

Flipped begrebet skal ses som en kontinuerlig bevægelse og ikke kun en enkelt 180° drejning. Det er både en didaktisk, mediepædagogisk, læringsmetodisk og læringsteoretisk indgang til undervisning og læring.

Det betyder altså at gode, gamle sager som pædagogisk og didaktisk tænkning, dannelse, demokrati, selvforvaltning, samtale og valgmuligheder stadig er helt essentielle for en undervisers virke, hvis denne skal etablere dynamiske og varierede læringssituationer der har bund i både observationer, overblik, evalueringer og differentieringsmuligheder.

Det handler om meget mere end video!

Det handler om et flip eller et skifte fra at være ”indholdsleverandør” i begyndelsen af en undervisning til at indhold, læringsobjekter og læringsressourcer (og dermed også menneskelige) bliver delt, skabt og leveret efter behov – på det tidspunkt, hvor den lærende skal bruge det. Der er således ikke én vej eller én metode, én kanal eller ét medie, som egner sig bedst, men i højere grad en blanding af mange og en række valgmuligheder.

Og ét af valgene kan være video!

 

Video

Hvis du har lugtet blot en lille smule til Flipped Learning, så er jeg også ret sikker på at du er stødt ind i alt det her med video.
Flipped Learning er havnet i en situation, hvor man næsten identificerer det at flippe med det at bruge video i sin undervisning.

Jeg oplever at det giver anledning til en række problemer, idet jeg ofte hører udsagn som:

Jeg kunne godt tænke mig at flippe, men…

– jeg har ikke tid til at lave alle de videoer
– jeg har ikke ressourcerne til at lave video
– jeg har ikke evnerne til at lave video
– jeg synes at jeg lyder dum eller ser fjollet ud på video

Der kan være alle mulige gode løsninger på ovenstående udfordringer, men min pointe er at Flipped Learning ikke er lig med video!

Man kan skabe et klassemiljø, som baserer sig på Flipped Learning også uden video. De to ting er ikke indbyrdes afhængige og faktisk, så har man lystigt bedrevet “Flipped Learning” før man kunne producere video lige så nemt og lige så hurtigt som man kan i dag (læs evt. del 1 i “Flipped Learning – mere end bare video“).

 

Didaktisk fantasi

Vi kan med fordel frakoble video som en nødvendig og iboende forudsætning for det at bedrive Flipped Learning og dermed fokusere på noget andet, hvis blot vi husker at video nogle gange giver supergod mening

Lad os i stedet fokusere på hvad vi vil med undervisning og skole. Lad os fokusere mere bevidst på de grundlæggende beslutninger, som vi træffer både implicit og eksplicit hver eneste dag vi agerer som undervisere – lad os dyrke didaktisk fantasi!

 

Og synes jeg, at du skal lytte til Anders’ podcast