En kommentar

En kommentar til “Flipped classroom gør eleverne skarpere på målet med undervisningen”.
Følgende skal ses som en kommentar til ovenstående artikel.

Som dels fortalere for og som dem, der har leveret det første bidrag på dansk vedrørende Flipped Learning, kan vi ikke sidde konklusionerne som de fremstilles her overhørig.

Der er behov for en nuancering!

Først og fremmest skal det siges, at vi kunne læne os tilbage og sige: “Disse konklusioner bekræfter det vi hele tiden har sagt i vores bøger, Flipped Classroom er ikke vejen frem, vi skal tænke Flipped Learning”. Når vi vælger ikke at gøre dette, handler det også om at artiklen simpelthen er overfladisk og misvisende i sin brug af begrebet i en dansk sammenhæng.

Som vi læser artiklen kommer forfatteren til artiklen med en definition på Flipped Classroom og efterfølgende en opsummering af forskningsprojektets omend forsigtige og foreløbige hovedkonklusioner – i perspektivet Flipped Classroom.

Lad os begynde med definitionen

For det første defineres Flipped classroom som en metode der: ”…vender den klassiske skolegang på hovedet, så eleverne får lærerens instruktion i det nye stof på video hjemme og så træner stoffet i skolen”.

Heri ligger det første hovedproblem. I den traditionelle og tidlige udgave af flipped classroom, var det selve skole-hjem-strukturen der var i fokus, men denne tilgang har selv de selvproklamerede pionerer Aaron Sams og Jonathan Bergmann også forladt. De kalder ikke længere deres forståelse for Flipped Classroom, men for Flipped Learning (http://jonbergmann.com). Der er og bør være en distinktion mellem Flipped Classroom og Flipped Learning – vi taler altså ikke om det samme, når vi benytter begreberne i flæng!

Det andet hovedproblem i definitionen er ordet træning.

Læring i skolen kan og må ikke degraderes til træning alene! I skolen skal elevernes viden i spil på mange flere måder. Bl.a. gennem undersøgelser, projektarbejde og problembaserede tilgange. Det er ikke nok, at eleverne træner færdigheder – og slet ikke hvis disse bliver isolerede bestanddele af undervisningen, som hverken er en del af en faglig progression eller koblet de de andre aktiviteter der foregår.

Flipped-begrebet som den definition der gives her er forudbestemt til at fejle i en dansk kontekst i det det ville være et tilbageskridt i vores pædagogiske og didaktiske tradition at tænke sådan.

Det er rigtig synd, fordi begrebet rummer mange potentialer for at gøre god undervisning bedre og mere elevaktiverende.

Først må man dog indse at flippet ikke alene handler om at læselektierne, træningsopgaver eller andre lektieformer erstattes af videoforelæsninger!

Mange har den fejlagtige forståelse af flipped-begrebet at det er fokuseret på det der foregår hjemme (på video), men det er i virkeligheden det der foregår i skolen, der der det centrale. Nemlig, hvordan skaber læreren et rum for læring, hvor den enkelte elev deltager aktivt i sin egen læringsproces – både som aktør i aktiviteter, men også som medansvarlig i forhold til målsætning og evaluering eksempelvis (Hachmann, 2016 & Holmboe, 2016). Det handler kort sagt om, hvordan læreren bruger den tid, der ikke bruges på forelæsning og tavleformidling, til at støtte eleverne gennem samtaler, ressourcer eller planlagte aktiviteter.

Og en vigtig pointe i hele denne samtale er at video er ikke nødvendigvis en iboende bestanddel af det at flippe.

Og nu til konklusionerne

I det følgende et par kommentarer til konklusionerne.  Stine Karen Nissen understreger at konklusionerne er foreløbige og at der stadig mangler analyser af kvalitative data, før man kan drage endelige konklusioner.
Dette har vi naturligvis respekt for og glæder os til at høre mere. Vi var begge til den i omtalte konference i Odense, men blev desværre ikke meget klogere på Metropols metoder eller resultater, da oplægsholderne var under massivt tidspres. Oplægget bar derfor mere præg af, hvordan Metropol i nær fremtid vil udbrede deres koncept i en større A.P. Møller-ansøgning, hvor lærere kompetenceudvikles efter Flipped Classroom-modellen end egentlige resultater.

Den første konklusion vi hæfter os ved er: Lærerne og eleverne selv oplever, at eleverne er mere fokuserede, når de kommer til undervisning. De er mere forberedte på, hvad de skal i gang med, hvad målet med undervisningen er, og hvad faget handler om“.

Umiddelbart virker det som et positivt resultat. Ingen kan være i tvivl og at det er vigtigt og det understøtter også ideen om, at videoerne kan give eleverne et lavtaksonomisk udgangspunkt for den læringsproces de skal igang med i skoletiden.

Ofte kobles denne forståelse sammen med en eller anden kognitiv taksonomi fx Blooms, Andersons reviderede taksonomi eller SOLO-taksonomien, hvor eleven får  kognitive “knager” som den nye viden kan hænges op på.

Man kunne her hævde, at eleverne under alle omstændigheder burde vide, hvad der venter dem. Elevernes forudsætninger forud for læringssituationen har været i fokus for vores didaktik i mange år og er igen blevet sat i søgelyset af John Hattie, der gør opmærksom på at det, at eleverne ved hvad de skal og hvorfor, er en vigtig faktor for både deres motivation og læring. Hvis videoerne før undervisningen er det der skal til for at opnå dette er det jo en god grund til at fortsætte denne praksis, men det er ikke noget der kan eller bør ikke tilskrives det, at Flippe sin undervisning, hvis vi taler Flipped Learning.

Næste konklusion er at: flipped classroom ikke altid fører til mere elevaktivitet og færre læreroplæg i undervisningen”.

Hvis dette er konklusionen, har hele fundamentet for Flipped Classroom fejlet!

Formuleringen blødes efterfølgende op ved, at når eleverne så er aktive er de mere kvalificeret aktive.

Spørgsmålet her bliver, hvorfor er eleverne ikke mere aktive? Og hvad kendetegner det at være kvalificeret aktiv? Handler det om at de kommer dybere ned i stoffet, at der ikke er behov for at læreren bruger så meget tid på at hjælpe dem igang eller er det fordi der ikke kommer så mange spørgsmål tilbage til læreren, når eleverne arbejde? Er der forbedringer i elevernes forståelse af stoffet, deres præstationer eller?

Ser man på Flipped Classroom som begreb er kvalificerende at: “…more time can be spent in class on higher-order thinking skills such as problem-finding, collaboration, design and problem solving as students tackle difficult problems, work in groups, research, and construct knowledge with the help of their teacher and peers”. (Bennet et al, 2013).

Det er det der skal skabes mere af!

Spørgsmålet er derfor igen, hvad bruger læreren tid på at rammesætte i skoletiden. Hvilke aktiviteter kvalificerer, aktiverer, skaber dybdelæring, differentierer etc. for den enkelte elev eller studerende?

Dette leder os frem til en tredje pointe i artiklen, hvor Stine Karen Nissen citeres: “Måske skal man revidere tanken om, at målet er færre læreroplæg. Det er ikke nødvendigvis skidt med læreroplæg, der opsummerer eller rammesætter undervisningen

Det er er klart at færre oplæg fra læreren ikke kan og heller aldrig har været målet i sig selv. Eleverne får jo i princippet lige så mange oplæg hjemme, før de kommer i skole, men længden og mængden af tid kan komprimeres. Man må her holde sig for øje, at det handler dels om den samlede “taletid” som læreren har og hvad denne taletid rummer. En komprimering og skærpelse af de oplæg, som bruges er derfor nødvendig.

Det handler om at flytte det der foregår i skolen fra at have læreren som centrum til eleven som centrum. Et eksempel som bl.a. fremhæves af Peter Holmboe i artiklen: ”Fleksibel evaluering – kompetencetænkning og evaluering af det umålelige” (Holmboe, 2016) er at eleven ofte er genstand for lærerens evaluering og alt for sjældent del af eller aktør i denne evaluering. Dette er et helt banalt eksempel på grundtanken i Flipped Learning. Nemlig elevcentreringen, som udgangspunkt for læring.

Den fjerde og sidste konklusion vi vil forholde os til her er: Flipped Classroom er ikke ‘one size fits all’.

Her skal der lyde et et stort samstemmende bifald. Flipped-begrebet er nemlig ikke et færdigt design eller koncept som bare kan bæres ind i en praksis og så er alt godt. Det kan ikke bare overtages! Derfor er en vores pointer også at Flipped Learning er meget mere end bare video (Hachmann & Holmboe, 2014), det er meget mere end bare en 180 graders vending, det er meget mere end bare en skabelon for undervisning.

Det er kort sagt et refleksionsbegreb, der skal støtte læreren i at tilrettelægge en hverdag for sine elever, der gør dem nysgerrige, klogere og motiverede under hensyntagen til skolens formål og mål.

Dette kræver at læreren tænker sig godt om, spørger sig selv: “Hvad er mit flip og hvordan er det værdifuldt for elevernes læring?”. Dette svar kan aldrig blive det samme fra lærer til lærer og derfor er der ingen alt-i-en-løsninger.

Sidst skal det også siges, at vi nærer stor respekt for at vore kolleger på Metropol. Deres  engagement, evner og vilje til at bedrive forskning på brugen af Flipped Classroom i Danmark er både kærkommen og nødvendig. Når vi her reagerer er det alene med henblik på artiklen med dens konklusioner og ikke på dem som professionelle.

Vi ønsker en nuanceret debat mellem fagfæller og det er vores håb, at ovenstående kommentarer ses i lyset af dette.

Vi mener ikke artiklen bidrager positivt til denne nuancering idet den giver et alt for forsimplet billede af begrebet og dermed også stiller de lærere, der faktisk bruger Flipped Learning med stor succes, i et forkert lys.

Hos UC Syd indgår vi også i forskningssammenhænge, hvor blikket er på Flipped Learning og nogle af de resultater vi finder frem til blandt andet i gymnasieskolen er at Flipped Learning udmærket kan medvirke til elevaktiverende læring (Hachmann & Holmboe, 2016, In press). Som ved så mange andre sager af denne kaliber, så afhænger det i høj grad af hvordan læreren designer og iscenesætter sin undervisning, sit undervisningsrum og sit samvær med eleverne. Det handler om mod til at stole på at det kan være fordelagtigt at slippe styringen, oplægget og fokusere på andet og mere end blot træning.

Referencer:

Bennett, B., Spencer, D., Bergmann, J., Cockrum, T., Musallam, R., Sams, A., Fisch, K., &

Hachmann, R. & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning – mere end bare video, Praxis

Hachmann, R. & Holmboe, P. (2016, In Press): “Flipped Learning fra et elevperspektiv – mening og fagligt udbytte”, Lindhardt & Ringhof

Hachmann, R. (2016). ”I mål med Flipped Learning”, I: Schunk, A. (red.). (2016). Flip din undervisning – en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, Turbine Akademisk

Holmboe, P. (2016). ”Fleksibel evaluering – kompetencetænkning og evaluering af det umålelige”, I: Schunk, A. (red.). (2016). Flip din undervisning – en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, Turbine Akademisk

Overmyer, J. (2013). “The flipped classroom manifest”.